中文     danish     deutsch     english     español     français     italiano     日本語     한국어     português     norsk     suomi     svenska     العربية   
 
Booz & Company

Organizational DNA

RESULTAT

På baggrund af din besvarelse har vi fundet frem til, at din organisation har følgende profil:
Den passive-aggressive organisation

"Alle er enige, men der sker ikke rigtigt noget"

Denne organisationstype er så harmonisk, at den næsten synes uden konflikter. Vi har her at gøre med en organisation, der syder inde bag dens smilende ansigt. Det er ikke noget problem at opnå enighed om større ændringer, men det er så godt som umuligt at få beslutningerne ført ud i livet. Dybt forankret underminerende modstand fra medarbejdere i marken skyder konsekvent ledelsens initiativer i sænk. Linjelederne har ikke har den autoritet, information og tilskyndelse, der skal til for at gennemføre meningsfulde forandringer – og de har en tendens til at ignorere ordrer fra den øverste ledelse ud fra en holdning om, "at det her nok heller ikke er kommet for at blive". Når den øverste ledelse står over for en apatisk organisation, begræder den, at enhver form for initiativ føles som at slå i en dyne.

Passive-aggressive organisationer har en tendens til at stræbe efter det middelmådige. Middelmådighed er ikke noget, man blot stiltiende accepterer, den belønnes ligefrem. Beslutningskompetencerne er i bedste fald plumrede, og når beslutninger endelig bliver truffet, stilles der ofte spørgsmålstegn ved dem. Flokmentaliteten er fremherskende og tramper enhver form for nytænkning og ejerskab ned. Informationer holdes tæt ind til kroppen og er ofte ikke tilgængelige for dem, der har mest brug for dem. Ironisk nok er denne organisationstype den mest almindelige af de syv organisationstyper, vi har defineret. Den passer således på en stor del af de virksomheder, der er opført på Fortune Magazines liste over de 500 mest succesrige amerikanske virksomheder. De har indtaget en markant, defensiv markedsposition og ser nu bare passivt til, mens skuden langsomt synker.

Hvis du vil have flere oplysninger, kan du klikke ind på vores bibliotek, kontakte vores eksperter eller besøge os på vores hjemmeside på www.booz.com.